Det første skridt i tro

Føler du ikke Gud er til stede og griber ind i dit liv. Gør han ikke de store undere? Bruger han ikke dig og dine evner? I så fald er du nok ikke så meget anderledes end hverken jeg eller så mange andre.

Men har du nogensinde overvejet at det måske ikke er Gud der sætter begrænsningen? For hvordan ved vi egentlig om Gud griber ind eller ej?

Mange gange forventer vi egentlig bare Guds indgriben uden videre og at være 100% sikre på succes, når vi skal gå ind i en tjeneste for ham. Men kan vi egentlig forvente at være det?
Vi skal kigge på nogle forskellige bibeltekster som klarlægger at Gud er klar til at gøre store ting – men, det kræver at vi tager det første skridt!

Gud ønsker at gøre store ting med dig, men det sker ikke af sig selv.
Da jeg første gang skulle ud og forkynde, skete det ikke bare af sig selv, jeg var nødt til at tage det første skridt, stille mig op foran forsamlingen og der, først der, havde Gud for alvor muligheden for at gribe ind og bruge mig som sit redskab. Jeg var ikke på nogen måde sikker på hvad der ville ske og hvordan det ville gå. Jeg måtte bare stole på at Gud ville være med mig.

På samme måde ser vi gentagne gange igennem Bibelen, både i GT og NT, at folk bliver kaldt til en tjeneste for Gud, men de ved ikke hvad det fører til før de har taget det første skridt, så Gud kunne få plads til at gribe ind.

Lad os se på nogle eksempler.

1. Moses’ stav

Herren sagde: »Kast den (staven) på jorden!« Det gjorde han, og den blev til en slange; Moses ville flygte for den, men Herren sagde til ham: »Ræk hånden ud og grib den i halen!« Da Moses rakte hånden ud og tog fat i den, blev den til en stav i hånden på ham. 2. Mos 4, 3-4

Her ser vi et meget godt eksempel, Gud ønsker at bruge Moses, til at lede israelitterne ud af Egypten og til at tale til Farao, og Gud vil udruste ham til opgaven. Men Gud forvandler ikke bare staven til en slange i hånden på Moses. Nej, han beder ham kaste staven – og først derefter bliver den til en slange. Men endnu værre bliver det, da Gud beder Moses samle slangen op i halen. Nok ved jeg ikke meget om slanger, men jeg ved at skal man samle en voksen slange op, skal du tage den bag hovedet, for at den ikke skal bide dig. Moses må altså her tage et skridt i tro – og når han gør det, sker Guds under!

2. Israelitternes vandring gennem havet

Staven var ikke sidste gang Moses skulle tage et skridt i tro og Mosebøgerne rummer et utal af eksempler, men for lige at fremhæve endnu et meget centralt sted.

Da Israelitterne var på flugt fra Egyptens hær, ledte Gud dem ud til det Røde Hav og Moses fik besked på hvordan han skulle lede Israelitterne igennem:

Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet. 2. Mos. 14, 16

Igen, Moses skal tage det første skridt og så skal Gud nok gøre resten. Gud lod ikke bare vandet rejse sig af sig selv. Kunne Moses vide det ville ske? Nej, for helt ærligt, det er jo ikke ligefrem logisk og mon ikke Moses også var en lille smule nervøs da han hævede staven over vandet? Det ville i hvert fald have haft katastrofale følger hvis ikke Gud havde grebet ind. Men Moses tog skridtet, rakte hånden frem og Gud greb ind.

3. Peters vandring på søen

For at fremhæve et sidste eksempel, denne gang fra Det nye Testamente. så skal vi kigge lidt på Peters vandring på søen.

Vi befinder os midt i en storm, og Jesus er lige kommet gående på vandet hen til disciplene.

Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Matt. 14, 28-29

Når nu vi vælger at kalde det et skridt i tro, så er der ikke et bedre eksempel end dette.
Peter tager nemlig i bogstaveligste forstand et skridt i tro, i det han smed benene ud over siden på båden. Når de befandt sig midt i en storm, tvivler jeg på Peter har kunne gå stille og roligt ud af båden, et ben af gangen. Nej jeg tror Peter har satset hele butikken på at Jesus kunne holde ham ovenpå. Kunne Peter være sikker? På ingen måde. Men han stolede på Jesus, tog skridtet – og gik på vandet.

Vil du gå på vandet ...

… eller på anden måde ønske at Gud griber ind i dit liv og bruger dig, jamen så kan det, der holder dig tilbage, være det at du ikke tør tage skridtet i tro.

Jeg kan ikke nævne eksempler hverken fra Bibelen eller fra i dag, på folk der er gået ind i en tjeneste for Gud og på forhånd været 100% sikker på det ville være en succes.
Det gjaldt for Moses og Peter, for profeterne og disciplene. Det gælder for missionærerne der drager ud i verden, forkynderen der skal holde sin første (eller hvilken som helst) prædiken, for pigen i folkeskolen der fortæller en klassekammerat om Jesus – det gælder for dig og mig …

Så spørgsmålet er, vil vi sidde forgæves og vente på at Gud gør store ting i vores liv eller vil vi tage skridtet og se det ske?

Valget er dit og valget er mit ...