Fårene skilles fra bukkene

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«
Matt. 25, 31-46

Det er ikke for at skræmme nogen, at jeg har valgt denne tekst. Men det er utrolig vigtigt og der er nogle rigtig gode pointer at trække ud af denne tekst.

Dommedag kommer, det kommer vi ikke uden om, og heldigvis for det egentligt, for på den anden side af dommedagen, venter en ny jord og en evighed sammen med Gud – personligt er det noget jeg glæder mig utrolig meget til!

Men vi hører også noget skræmmende, nemlig at der vil blive trukket en linje. På den dag skal fårene skilles fra bukkene.

Det får nogle gange mig til at tænke: Hvad er jeg? Et får eller en buk? Og hvad nu hvis jeg er en buk?. – Jeg ser det som en sund overvejelse at tage engang imellem. Problemet er dog, at vi ikke altid selv ved, hvad vi egentlig er.

Formaning 

For at give et billede på det, har jeg en lille beretning fra mit eget liv.
For nogle år siden, begyndte jeg at få problemer med øjnene, stille og roligt begyndte jeg at se dårligere og dårligere. Det var egentlig ikke noget, jeg lagde mærke til.

Det var først da, min kone begyndte at konfrontere mig med, at jeg ikke rigtig kunne læse skilte, der var på lang afstand osv. at jeg lagde mærke til, at jeg så dårligere. Men eftersom det var noget, der var sket stille og roligt, var det ikke noget, jeg havde lagt mærke til inden.

Nogenlunde det samme har I måske hørt i historien om, at hvis man propper en frø ned i kogende vand, hopper frøen op igen. Men hvis man i stedet lægger frøen ned i koldt vand, som så varmes op, så opdager frøen ikke, at vandet koger, og den vil blive kogt ihjel.

Indrømmet, jeg har ikke selv prøvet det med frøen, så ved ikke om det passer. Men det passede i hvert fald i første beretning.

Ligesom jeg havde behov for en anden til at opdage, at jeg så dårligere, så kan det også af og til være nødvendigt i vores kristenliv.

Det læser vi om i Hebr. 10, 23-25, hvor der står

Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.
Hebr. 10, 23-25

Vi er altså kaldet til at formane hinanden, så vi ikke bliver helt blinde eller bliver kogt.
Formaning kan for mange lyde negativt, men det er 100 % positivt hele vejen igennem, for en formaning kan kun gøres i kærlighed til et andet menneske.

Frelse og gerninger

Både i Matt. og i Hebr. er der snak om gerninger. I Matt. sammenkobles gerningerne med fårene og bukkene og i Hebr. står der, at vi skal tilskynde til kærlighed og gode gerninger.
Men hvad er det nu lige for noget, for er kristendommen og frelsen ikke afhængig af tro og ikke gerninger? Jo det er det, men gerninger er en indikator på, hvilken vej vi går på, og hvor vi er på vej hen. 

Jeg fik et rigtig godt billede på dette, i form af en æselkærre, som på mange måder symboliserer meget godt, hvilken betydning gerninger har i vores liv.

Når et æsel er spændt bag en kærre, så er det ikke muligt for æslet at vende sig om, og se hvem der styrer kærren. Det eneste æslet har at forholde sig til, er den kurs kusken leder den.

På samme måde er det for os. Når vi bliver kristne, kan vi ikke bare vende os om, og se hvem der styrer vores kærre og dermed føle os sikre. Nej her er vi nødt til at se på kursen, kusken leder os – går ruten den rette vej eller er vi på afveje?

Det betyder dog ikke, at der ikke kan være udsving eller bump på vejen. Selvom du kommer i kirke eller i en kristen forening, betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke er Satan, der styrer din kærre. For han er principielt ligeglad med de udsving, hvis du ryger tilbage på hans kurs, så snart du forlader kirken eller missionshuset.
På samme måde betyder det heller ikke, at hvis vi gør nogle dumme ting eller synder, at Jesus ikke kan styre vores kærre. Der vil altid være udsving, det kommer vi ikke udenom. Det som det handler om er, om vi giver den rette kusk lov til at lede os ind på den rette vej igen, og her ses det, hvem der egentlig styrer.

Det er netop her, vi skal finde betydningen af gerninger i forhold til frelsen. Vi skal bruge det som en indikator på, hvor vi er på vej hen, og hvem der leder kærren. Vi læser også i, Matthæus at fårene ikke var bevidste om, at de havde gjort gode ting – de havde altså ikke gjort det for at blive frelst, men fordi de var frelst.

Kan et får blive en buk?

Men hvad så hvis du er en buk, og det er Satan der styrer din kærre, hvad skal du så gøre?
Sandheden er, at du ikke kan gøre noget. Desværre, sådan er det bare. En buk er en buk og kan ikke bare blive til et får. Akkurat ligesom jeg ikke bare kunne bestemme mig for, at mine øjne skulle blive gode igen, da jeg fandt ud af, de ikke var for gode længere.

Men der er en udvej. Mht. mine øjne, så måtte jeg gå til optiker, og der var en der, der kunne hjælpe mig. Det samme skal jeg, når jeg opdager, jeg er en buk. Jeg kan ikke gøre noget selv, men det kan Jesus! Derfor handler det om, at vi, når vi ser det, lægger vores liv frem for Gud, bekender vores fejl og tilbyder ham førersædet på vores kærrer.