Kom snart

Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.
Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.
Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus!
Herren Jesu nåde være med jer alle!
Åb 22, 17-21

Kender du til ventetid?

Hvordan har du det med at vente – vente på en stor og afgørende begivenhed? Det kan dreje sig om et svar på en jobansøgning. Det kan være på et svar fra en undersøgelse hos lægen? Det kan også handle om at komme igennem en hel uge, eller mere, hvor den du elsker er langt væk, og uden net-forbindelse. Du brænder så meget efter at møde, høre og gense dit livs store kærlighed. Men lige nu er du henvist til ventetiden – nøjes med løftet: Vi ses!
Det kan vise sig at være en temmelig stor udfordring at bevare roen og trygheden i, at selvfølgelig vil vi ses igen – snart!

Bibelen kan ses som en lang fortælling om Guds og menneskers genforening.
Det går som en rød tråd gennem Bibelen at der kommer en dag, hvor Guds menighed skal mødes med Gud, og hans søn, Jesus Kristus!
Jeg ved ikke om du en gang imellem har undret dig over, hvorfor så mange andagter, taler, prædikener slutter i retning af: …og en dag skal vi alle sammen møde Jesus på den nye jord – i Guds himmel?

Umiddelbart kan det virke ret spøjst, at tekster, som umiddelbart ikke handler om ny jord og Jesu genkomst, alligevel drejes i den retning.
Hemmeligheden bag det fænomen, skyldes sikkert, at det er Bibelens eget omdrejningspunkt: Mennesket er fremmed her på jorden – det er først hjemme, når Jesus en dag åbenbarer den nye jord og den nye himmel.

En stor udfordring er samtidig, at Bibelen ofte, ligesom her i Joh Åb 20,20 taler om, at det vil ske snart!
Snart – hvorfor er der så gået så mange år, siden løfterne blev givet?
Min tidsfornemmelse og Guds tidsfornemmelse stemmer tydeligvis ikke overens!

Det er, som når jeg enkelte gange har efterladt børnene i bilen – ex. for at aflevere en gave, en blomst eller en besked. Så har de ofte råbt: ”far, ikke noget med at falde i snak”!
Noget af det værste for børn er, når forældrene falder i snak, og dermed glemmer tid og sted – glemmer løftet om straks at være tilbage!

Har Gud glemt sit løfte?

Nej – Guds tidsregning er bare anderledes end vores!
Vi er tidsbegrænsede – han er evig!
Hans tålmodighed har det formål, at så mange som muligt skal møde evangeliet om Jesus Kristus – at flest muligt skal være klar til at tage imod Jesus, den dag han kommer synligt til jorden for anden gang!

Kirkens opgave er at være med til at fremkalde en tørst efter evangeliet – tørst efter Guds nåde, sådan som den demonstreres for os gennem Jesu liv, død og opstandelse for os!
Tørst efter at se den person, som er den eneste der kan stille menneskers åndelige tørst – tørsten efter livets vand – det vand, som kan fås for intet!
Jesus, som selv er det evige livs vand – altså selve livet i åndelig betydning, er den eneste der kan stille min åndelige tørst – behovet for at modtage Guds nåde, hans kærlighed og derved opleve en guddommelig fødsel på ny: at få relationen til Gud etableret på ny!

Når Jesus kommer synligt til jorden for anden gang, bliver troen byttet ud med selvsyn!