Det opnåelige idealbillede

Vi lever i dag i en verden der stille utrolig høje krav til os som mennesker. Vi skal helst ligne dem vi ser i fjernsynet eller i de kulørte blade.
Vi må dog gang på gang sande, at det ikke er sådan lige til – nærmest umuligt for de fleste af os. Jeg har oplevet rigtig mange, der har gået med lavt selvværd, fordi de ikke følte de slog til eller kunne leve op til idealmålet.

Men hvordan skal vi forholde os til det, skal vi for alt i verdenen forsøge at leve op til de strenge mål denne verden byder os?
Lad os slå det fast med det samme, der er absolut intet galt med at forsøge at opfylde målene – men vi skal passe meget på, hvilken betydning det får for vores liv, for var det virkelig ment sådan, at vi hele livet skal stæbe efter det uopnåelige?

Jeg syntes faktisk vi får et meget godt svar på det når vi kigger i skabelsesberetningen i Bibelen.
Her hører vi hvordan Gud skabte alle ting. Jorden, himlen, havet, naturen og alle dyrene, bare ved at sige et ord. Jeg håber vi ret hurtigt kan blive enige om, hvor smuk naturen omkring os er og hvor vidunderligt det kan være at se en smuk solopgang eller solnedgang.
Alt dette skabte Gud altså blot ved at sige et ord.
Det bliver så rigtig godt når vi ser hvordan Gud skabte mennesket

Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen
1. Mosebog 1; 7

Her hører vi altså hvordan Gud ikke bare skaber os ved at sige et ord. Nej men ved at forme os af jorden.
Jeg forestiller mig altså når jeg læser dette, hvordan Gud må have sat og gjort sig rigtig umage, prøvet flere gange, finpudset og justeret for at skabe kronen på sit skaberværk – det der skulle overgå solopgangen med flere længder.
Det var os Gud skabte – vi blev formet og finpudset, så vi stadig den dag i dag kan sige, at vi er vidunderligt skabt.
Det er det idealmål vi bør måle os selv op imod, ikke op mod dem vi ser på skærmen eller i bladene, men op mod det Gud så da han formede os – det perfekte, det dyrebare og det elskede menneske, som skulle være kronen på hans værk og herre over hans skaberværk.

Jeg tror det er vigtigt at huske på, når verden stiller højere og højere krav, at vi må se på os selv med glæde og hvile i, at vi er perfekte uanset hvad verden omkring os stiller op som mål.

Skrevet af Jakob Kristensen

Født i 1989 og gift med Hanne. Til dagligt arbejder jeg som markedsføringsansvarlig og i fritiden tager jeg ud som forkynder i ungdomsforeninger mv. I foråret 2011 var jeg 3 måneder på Discipelskole i Tiberias i Israel. Jeg sidder i bestyrelsen for Joffi, som er ungdomsafdelingen af Ordet og Israel.