Påskøn hinanden i og til tjeneste

Janteloven har, om man vil det eller ej, godt fat i Danmark og danskerne. Det er svært at sige, at der er noget man er god til uden at føle man praler eller bliver rakket ned på.

Desværre sætter det nogle spor i tjenesten for Gud. For hvornår kan man tillade sig fx at stille op til en bestyrelse eller andet, for i det man gør det, siger man så ikke at man selv tror man kunne være god til det arbejde?

Det gør man nok i en vis grad og det oplever jeg mange mennesker, inklusiv mig selv, der har det svært med. Det er et problem, når det når så vidt at man ikke tør gå ind i et stykke arbejde for Guds rige.

Men heldigvis er der nogen der alligevel gør et stykke arbejde – og det er vigtigt!
Derfor er det også vigtigt at fortælle dem, at de gør et godt og vigtigt arbejde og at man sætter pris på det.

Paulus kommer med en formaning til menigheden i Thessalonika, om at sætte pris på netop de folk i blandt dem der gør et stykke arbejde for Herren.

Brødre, vi beder jer om at skønne på dem, der slider iblandt jer og står i spidsen for jer i Herren og vejleder jer. Dem skal I omfatte med særlig kærlighed på grund af deres arbejde. Hold fred med hinanden.
1. Thess 5, 12-13

Jeg tror det er rigtig vigtigt, også i dag, at vi ser de folk der gør et stykke arbejde for Herren og at vi sætter pris på det – og fortæller dem det …

Det er sådan set lige meget hvor stor opgaven er, om det er præsten for menigheden, som endda får løn for det, bestyrelsesmedlemmer i den lokale kristne forening eller mødelederen ved foreningsaftener, men lige så vigtigt også personen der sætter stole frem til møderne, bager kage, hjælper med opvasken osv.

Alle gør et stykke arbejde som på den ene eller anden måde tjener den enkelte i menigheden eller fællesskabet man kommer i. Så husk at sige dem tak for deres indsats, for den har en betydning.

Dernæst kommer selvfølgelig også, at vi gerne må opfordre andre til at indgå i en tjeneste.
Hvis du kender en der har en evne, nådegave eller hvad vi vælger at kalde det, som du ikke mener bliver brugt, så vil jeg opfordre til at prikke til personen og dele din tanke.

Det kan være at netop dit prik på skulderen er det der giver personen det der skal til for at ignorere janteloven og tage skridtet ud i en opgave eller tjeneste.

Personligt kan jeg sige at det var helt essentielt for mit vedkommende. Hvis ikke der var en af mine venner der opmuntrede mig, havde jeg nok aldrig fået gang i min nådegave – noget jeg, når jeg tænker tilbage, ville være rigtig ked af, hvis ikke var sket.

Så min opfordring er, som Paulus’: Påskøn hinandens arbejde og opmuntre hinanden til at tjene Gud med den nådegave I har.