Jeg er vild med beretningen om hvordan Levi eller Matthæus, som han bliver omtalt i Matthæus evangeliet, bliver kaldt til at være en af Jesu disciple.
Matthæus ender med at være en fast del af de 12 disciple og skriver ét af de fire evangelier vi har i biblen. Men han var ikke en særlig populær mand, inden han mødte Jesus.
Alligevel så Jesus noget i ham, som gjorde at han valgte Matthæus til at være en af hans disciple.
I teksten vi læser, fra Lukas kapitel 5, står Matthæus omtalt som Levi, så det kalder jeg ham fremover, bare for at undgå forvirring – men det er samme person.
Da Jesus siden gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.
Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem. Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: »Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?« Jesus svarede dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.«
Luk 5, 27-32
Vi befinder os omkring år 30 og Israel er besat af romerne. På den tid besatte man lande for at opkræve skatter, som var med til at finansiere besætternes eget land.
For at få opkrævet skatterne satte man lokale mænd som toldere, hvis ansvar det var at opkræve skat fra befolkningen. Det fungerede sådan, at en tolder havde et vist beløb, han skulle opkræve og give til romerne – ingen anden end tolderen kendte til det beløb – og hvad han derudover opkrævede var hans egen løn. En løn der absolut ikke var dårlig.
Vi læser i teksten at Levi var tolder. Deraf kan vi også konstatere, at han var en velhavende mand. Det medfører formentlig også, at han har været hadet af mange Israelitter, både for at arbejde for romerne og for at kræve høje skatter af dem, som er gået til hans egen lomme.
Nogle mener at navnet Levi, betyder at han stammer fra Levi’s slægt, udfra den tanke at man i de andre af Israels slægter ikke ville navngive deres børn efter en af slægtssønnerne.
Hvis man antager det er korrekt, tilføjer det endnu en dimension om, hvad vi ved om Levi. Levitterne (folkene i Levi’s slægt) havde nemlig til opgave at være præster og tjenere i templet, det fik de tilbage ved Moses.
Så hvis Levi er gået fra at skulle arbejde i templet til nu at sidde ved toldboden, ser vi virkelig en mand, der har vendt sit eget folk ryggen.
Men en dag kom Jesus forbi Levi’s toldbod ,og Jesus måtte have set noget i Levi, han inviterer ham i hvert fald til at slutte sig til ham og følge ham. Det er umiddelbart noget man skulle tro krævede lidt overvejelse. Men åbenbart ikke for Levi. Der står meget simpelt “… han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham”. Levi valgte altså at lade alt ligge bag sig, al sin magt og rigdom, uden nogen synderlig overvejelse, han lod alt ligge og fulgte Jesus.
Det må siges at være et ekstremt forbillede for os i dag. Vi lever i en tid, hvor penge er et tegn på succes, og vi er ikke glade for at skulle af med dem. Heller ikke selvom Jesus kalder os til at følge ham. Lider du af det, så er du ikke alene. Men bed om at du må lytte til kaldet, vælge at følge det og lade alt andet ligge bag dig.
Levi ved, at det er noget fantastisk, der er sket for ham og det vælger han at synliggøre ved at holde en fest. Men hvem skal han invitere, der var jo ikke mange der kunne lide Levi.
Han vælger derfor at invitere, hvad man må antage var hans omgangskreds, nemlig toldere.
Men det var ikke noget problem, Jesus var der, og han sad og spiste med tolderne.
Hvilket farisæerne ikke var helt tilfreds med, for farisæerne handlede alt nemlig om gerninger og derfor nægtede de at være i selskab med toldere og “syndere” – de var for stolte til at se sig selv som syndere.
Men da de konfronterede Jesus var hans svar blot “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.”
For Jesus var det altså ikke et problem at sidde sammen med toldere og syndere, selvom han, som den eneste, var skyldfri. Nej Jesus mente faktisk det var nødvendigt, for de, mere end nogen andre, havde brug for ham.
Jesus kom og var blandt syndere, for at vise dem vejen til ham. På samme måde er det også et tegn til os på, at vi ikke må lukke os inde i små kristne fællesskaber, vi skal også være åbne for de folk der lever i denne verden sammen med os – for de har brug for at se Jesus, og hvordan skal evangeliet nå dem, hvis vi holder os for os selv?
Men hvordan tog discipelflokken egentlig imod Levi, de kendte ham måske som tolder, og han havde måske også krævet penge af dem, hvem ved. Vi ved ikke nøjagtig, hvordan de andre disciple tog imod Levi, men hvis vi nærstudere evangelierne lidt, tror jeg vi kan få en lille idé om det.
Når vi læser i Matthæus evangeliet, som jo er skrevet af Levi, hvor han nævner sig selv, ser vi noget mærkværdigt, se bare her.
Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas ogtolderen Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.
Matt. 10, 2-4
Matthæus kalder simpelthen sig selv “tolderen Matthæus”, men når vi læser de andre steder i Biblen, hvor Matthæus er nævnt (Mark 3, 14-19; Luk 6, 13-16; ApG. 1, 13), står han kun nævnt som “Matthæus”.
Matthæus vidste han var en synder, han vidste, at han ikke fik lov at følge Jesus på grund af sine egne bedrifter, men fordi Jesus var kærlig og tilgivende. Jeg tror aldrig Matthæus glemte det og jeg tror altid han huskede på Jesu nåde.
Men for hans med-disciple var det ikke det, de havde fokus på, nej, de så ham, som den han var nu, ikke på hans dunkle fortid, men som en Jesu discipel og en kristen bror.
Det er en opmuntring til os. Dels at vi ikke må glemme, at vi er syndere og ikke kan klare os selv, og dels at vi ikke skal se vores medmennesker som syndere, men som Guds børn, som ved Jesu død på korset får lov at stå skyldfrie, sammen med os på dommens dag.
Kunne du lide, hvad du læste, må du meget gerne dele det med andre ...
TweetKunne du lide indlægget?
Skrevet af Jakob Kristensen
Født i 1989 og gift med Hanne. Til dagligt arbejder jeg som markedsføringsansvarlig og i fritiden tager jeg ud som forkynder i ungdomsforeninger mv. I foråret 2011 var jeg 3 måneder på Discipelskole i Tiberias i Israel. Jeg sidder i bestyrelsen for Joffi, som er ungdomsafdelingen af Ordet og Israel.